Lands- og regionsplanlægning Skovplanlægning Produktionsplanlægning Planlægning af bevoksnings niveau Miljø omsorg Erfaring i maskinhåndtering Arbejdsmiljø forhold
Der er i Europa kun lidt kendskab til Australsk skovbrug og dets træsorter. Nogle af disse træsorter skønnes at være velegnede til at bygge og indretnings industrien i Europa, og det er derfor væsentligt at undersøge og bedømme bæredygtigheds forholdene i den Australske skovforvaltning.
Victoria
Victorian Oak er formentlig den bedst kendte Australske træsort uden
for Australien. Den stammer fra skove som forvaltes efter de herunder beskrevne strikte forvaltningspro- cedurer, hvis formål er at sikre skovenes langtids bæredygtighed.
For tiden høstes årligt kun 15,000ha (0,25%) ud af den samlede 5,93millioner hektar Offentlig Natur Skov.
Bortset fra Victorian Oak´s glimrende naturlige egenskaber, så gør den grundliggende skovforvaltning denne træsort til et stærkt bud på en kommende miljøvenlig hårdttræsort.
I 1989 (No timber without trees - D.Poore) blev Australien kendt for sine skovforvaltnings principper i Queensland, som blev udråbt som det eneste sted, hvor sand bæredygtig skovforvaltning blev praktiseret i tropiske skove.
Den generelle Australske skov lovgivning og forvaltning er strikt, med fokus på 4 nøgle områder:
Lands- og regionsplanlægning
Der er tale om en omfattende proces som ikke alene omfatter de videnskabelige aspekter (flora, fauna etc.) kulturelle (historie, fritid, offentlig benyttelse), sociale og økonomiske (arbejdspladser, træ produktion) men i høj grad konsultationer med den brede offentlighed.
Lands- og region planlægningen har ført til etablering af et omfattende system af National Parker og reservater, hvor der er forbud mod kommercielt skovbrug, men også områder i Stats skove, hvor kommerciel fældning er tilladt.
Skovplanlægning
Skovplanlægningen inddeler Statsskovenes arealer i forskellige zoner. Denne opdeling medfører beskyttelse og forvaltning af en række værdier og formål. I nogle af disse zoner er kommerciel fældning tilladt - i andre ikke. Mange af de underliggende detaljer i Lands- og regionsplanlægningen går i gen i Skovplanlægningen, men i mere detaljeret udstrækning.
Ved planens forberedelse inddrages en bred vifte af ekspertise, og den almindelige befolkning er en integreret del i planens udvikling.
Skovplanlægningen har to brede formål. Det ene er at beskytte en række værdier som flora og fauna, rekreative formål og ikke mindst vandkvalitet. Det andet er at opnå en vis sikkerhed for, at de
skovressourcer, der er nødvendige for Træindustrien, vil være til stede. Skovplan- lægningen tilsikrer, at den træ volumen, der gøres tilgængelig, er både økonomisk og miljømæssig bæredygtig, samt at fæld- nings takten og regenereringen ikke over- skrider den tilvækst i skove, der er planlagt som produktionsskove. Dette niveau fast- lægges efter delstats skovtællinger.
Forsyningssikkerhed for træindustrien gennem langtids savkævle licenser. Disse licenser giver industrien en 10 års minimums planlægnings horisont.
Produktionsplanlægning
Produktionsplanlægning omfatter træproduktionen i de zoner der er udlagt under Skovplanlægningen. En integreret del af denne produktionsplanlægning er regenererings og skovdyrknings- planlægningen for hver enkelt træsort, som skal høstes inden for rammerne af de Skovbrugs Standarder, som er fastlagt for hvert enkelt skov firma. Den overordnede plan fremstår ved sammenlægning af en række bevoksnings niveau planer, som i sig selv tager hensyn til skovens mange forskellige værdier, på et detaljeret niveau. Faktorer som tages i betragtning er volumen, træarter og kvaliteter, flora og fauna, vand jordtyper, landskabskarakter og adgang, tidsforløb, specifikke regenererings krav, landskabsværdier, regnskov, urskov og rotation af skovens aldersfordeling.
Planlægning af bevoksnings niveauer
Denne planlægning beskriver hvorledes træ hugsten skal udføres i overensstemmelse med Standarderne for Skovbrug. Disse omfatter de forskellige regulativer for hugst. Hver enkelt skovoperatør må være funder egnet indenfor følgende 3 discipliner.
Skov Standarderne sikrer også at den genetiske diversitet i skoven bevares. Frø indsamles fra skovningsområderne i forbindelse med hugsten, og sås på stedet efter endt hugst. Efterfølgende overvåges at frøene spirer, overlever og vokser. For i størst muligt omfang at kopiere den naturlige regenereringsproces bruges der ingen kunstgødning, ukrudsmidler eller pesticider.
Hugsten skal foregå efter et mønster, så kun små bevoksninger bliver høstet indenfor et stort skovområde. 
Dette sikrer en hurtig rekolonisering af planter og dyr efter regenereringen. I gennem- snit vil den regenererede bevoksning ikke blive berørt de kommende 80 år. Nærings cyklusen bevares ved at alle blade, grene og andre næringsholdige dele af træerne forbliver på hugsstedet.
Skov Standarden har de regionale forskrifter som underbilag. Det giver hver enkelt region en detaljeret check liste, hvorefter alle skovens værdier beskyttes.
Internationale tiltag
Verdens samfundet udøver i disse år store anstrengelser for at forbedre forvaltningen af de globale skove. Den oprindelige fokus på de tropiske skove har medført en ofte følelsesladet debat om skovforvaltning, også i tilfælde hvor der ikke findes reelle beviser for dårlig skovforvaltning.
Spørgsmålet om hvordan man kan måle fremskridt hen mod en bæredygtig forvaltning er kernen i debatten. Etablering af internationalt anerkendte kriterier og indikatorer for bæredygtigt skovbrug står øverst på dagsordenen i de relevante internationale fora.
En række regerings initiativer er i gang, med behørig hensyntagen til de forskellig artede geografiske forhold og omstændigheder.
Australien er anerkendt som et af de ledene lande i de mange internationale organisationer så som FAO, ITTO, IFF, som alle arbejder på at få forbedret skovforvaltningen globalt. globalt.
En af hovedårsagerne til den Australske position er det eksempel som den australske skovforvaltning har sat og praktiserer.